Banko opråber med jokes og sækkepibe
Prøv noget helt nyt og få en sækkepibe-spillende komiker til at være jeres banko vært.
Tal-opråbene krydres med improviserede rim, sjove indfald om jer og det alletiders larmende instrument.
Jeg krydrer bankospillet med selvironiske jokes og spiller pop & rock på piben, når vinderen skal fejres.
Det er ikke til at vide, hvad der slynges ud af sidegevinster eller kække svar fra min side på kollegernes kommentarer. Alt sammen i en god og sjov tone.
Jeg tilbyder også at være banko opråber på engelsk.
Case: Internationalt banko event
“Vi havde fornøjelsen af at have Claus Reiss som banko opråber. Det hele forløb sig meget professionelt.
Han formåede at tale rigtig godt ind i den kultur som eksisterer på stedet og det gav en enormt god effekt på deltagerne. Det hele blev meget personligt.
Vi er meget imponeret over Claus’ evne til at holde hovedet koldt når teknikken drillede og han selv måtte padle for at holde stemningen oppe.
Og sidst men ikke mindst så er Claus skide sjov og behagelig at omgås med, han formår at ramme ind i en humor som alle kan være med på, også på tværs af lande og kulturer.
Endnu en gang tak for en rigtig god oplevelse.”
– Simone Garbenfeldt, PanzerGlass
Et banko arrangement for alle
Glæd jer til et banko event, hvor I både bliver underholdt og måske vinder en halv gris 😉
Med min baggrund som fuldtids-entertainer i over 15 år, kan I trygt læne jer tilbage i stolene og blive underholdt af en banko opråber med selvironiske jokes og sækkepibeversioner af Barbie Girl, My Heart Will Go On og Thunderstruck.
I sørger for gevinster og sidegevinster, og jeg sørger for bankoplader og en rigtig sjov oplevelse, som I vil snakke om længe efter. Foreslået varighed 1 time.
Banko, stand-up og sækkepibe – det er showbizz’ svar på et kinder æg.
Trustpilot
Send en forespørgsel i dag
Få et tilbud på showet
Sådan kan firma banko foregå
På forhånd har vi aftalt gevinster, sidegevinster og antal bankorunder.
Jeg kommer spillende på sækkepibe til den overraskede forsamling – og så er vi i gang!
Sjov opvarmning
For at få skabt den rigtige stemning, laver jeg comedy i 5-10 min. inden jeg går i gang som banko opråber.
Jeg leverer selvironiske jokes omkring, hvorfor jeg er startet på det underlige instrument og de misforståelser kilten og dens høje musik har givet.
Banko intro
Da folk ofte tager banko meget seriøst – især hvis der er gode præmier – bruger jeg god tid på, at alle er sat ind i reglerne.
Jeg anbefaler, at der spilles én vandret række, to vandretter rækker og fuld plade.
Undervejs i spillet kombinerer jeg tallene med skæve rim, irrelevant sækkepibe trivia eller fun facts om jeres virksomhed.
Interaktion med kollegerne
Der bliver også delt sidegevinster ud på kryds og tværs og kollegerne har altid kommentarer til banko oplæseren, kilten eller sækkepiben. De får prompte svar – altid med et glimt i øjet.
Vinderen skal selvfølgelig også have en fanfare – måske endda prøve piben… Med 25 års erfaring på bagen, spiller jeg sækkepibe hits som Amazing Grace, Barbie Girl eller Thunderstruck.
Varighed for et banko event
Jeg anbefaler 3 runder, hvoraf hver runde består af 1 række – 2 rækker og fuld plade. Varigheden er på ca. 1 time.
Antal runder og varighed kan varieres efter jeres ønske.
Kontakt mig nedenfor for at høre nærmere og høre om pris.
Yderligere info
Som banko vært tager jeg udgangspunkt i mit sækkepibe comedy show, som også kan hyres som sjovt indslag til firmafest og underholdning til julefrokost.
Dette er anden gang jeg oplever ham og begge har været helt forrygende.
Det var fantastisk julebanko for vores firma.
– Bjarke Nielsen
NORDSTERN